Kimberly-Clark
Filtrer
Filtre
I Bagsværd nord for København ligger det nordiske hovedkvarter for det multinationale selskab Kimberly-Clark. Her fra organiseres distributionen af Kimberly-Clarks mange sundhedsprodukter til de nordiske lande. Virksomheden ejer, producerer og udvikler en bred palet af brands indenfor personlig hygiejne og sundhedsprodukter. Både sundheds- og hygiejneprodukter til voksne, til børn og særlige produkter til kvinder.
En række af de brands, Kimberly-Clark står bag, distribueres, markedsføres og er også velkendte over hele verden. For eksempel Kotex, Lidie og Subtelle til kvinder, Depend til voksne, Kleenex til hele familien, Huggies til børn og Wypall og Kimtech til professionel brug. Wypall og Kimtech er eksempler på Kimberly-Clarks papirprodukter til brug i for eksempel rengøringsbranchen eller sundhedssektoren, hvor de særlige papirservietter og ?håndklæder er designet med henblik på både særlig effektiv og hygiejnisk brug.
Støtte til nødhjælp
Ifølge Kimberly-Clark lægger virksomheden særlig vægt på at være autentisk tilstede i de samfund og miljøer, virksomheden arbejder i. Samtidig er det vigtigt konstant at have innovation og udviklingsmuligheder for øje. Desuden er det en del af Kimberly-Clarks CSR-politik (Corporate Social Responsibility) at være tilstede og støtte ved humanitære indsatser og i katastrofeområder verden over. Derudover støtter Kimberly-Clark det amerikanske Røde Kors med omkring 500.000 amerikanske dollars om året.
Opfinder af papirslommetørklædet
Oprindeligt blev Kimberly-Clark grundlagt som papirmølle i staten Wisconsin i USA. Det skete i 1872. Kimberly-Clark opfandt en form for kunstig bomuld kaldet cellu-cotton i 1914, som endte med at blive brugt af den amerikanske hærs behandling af sårede soldater under første verdenskrig. Det blev starten på Kimberly-Clarks udvikling som producent af personlige sundheds- og hygiejneprodukter. Senere introducerede Kimberly-Clark for første gang et engangslommetørklæde af papir under navnet Kleenex. Engangsservietten, der stadig sælges over hele verden under samme navn, har netop fejret 90 års fødselsdag.
I dag er Kimberly-Clark en multinational virksomhed med tilstedeværelse i mere end halvtreds lande over hele verden.